Emnevender til:
- Paller (også til frysehuse)
- Plader
- Stakke
- Diverse emner
Vender til paller
Pallevenderen er konstrueret for at øge de ergonomiske forhold på arbejdspladsen samt effektivisere arbejdsgangen.
Varer på paller kan transporteres via rullebaner eller leveres af en truck til pallevenderen. Herefter kører et modholdsstykke ned og fastspænder paller og varer. Samtidig vender pallevenderen varerne 95 grader. Modholderen løsnes lidt og mellemlæg eller paller kan fjernes mellem varerne. Pallevenderen kører dernæst tilbage til udgangspunkt, og varerne hentes af truck eller transporteres videre via rullebaner.
Pallevenderen konstrueres med materialer og el-komponenter der kan håndtere frostgrader således at venderen også er egnet til frysehuse.
180 grader stak vender
180 graders stakvender til forskellige emner. Emnerne transporteres til stakvender, fx via rullebaner, hvorefter stakvenderen fikserer emnerne, vender emnerne 180 grader og transporterer emnerne videre fx via rullebaner på den anden side af stakvenderen. Stakvenderen kan også leveres på transfervogn.
180 graders plade vender
Pladevender er designet med formål at give operatør gode ergonomiske forhold. Den illustrerede vender håndterer tunge stålplader, men designes efter valg af materiale der skal håndteres. Pladevenderens opgave er at vende pladen efter at denne er afgratet. For at undgå at ridse pladen under transport fra afgrater ind i pladevenderen, er der monteret kæder, der skånsomt håndterer pladerne.
Emne vender til forsigtig håndtering af specielle plader
Den viste emnevender er egnet specielt til at kunne fastholde karbon plader ved hjælp af sugekopper. Herved bliver det fastholdte emne ikke beskadiget. Sugekopperne kan aktiveres enkeltvis. Efter fiksering af emnet ved hjælp af sugekopperne sikres emnet med gummi stropper.
Fikseringsrammen køres op i position ved hjælp af to stk. søjlelifte, som er parallel styret. Fikseringsrammen kan drejes, og stoppes i den position som ønskes. For at undgå at rammen bevæger sig i stoppositionen fastlåses denne af en skivebremse.
Kan designes til andre type emner.
Invector vender det du ønsker. Kontakt os endelig, hvis det du står og mangler ikke ses. Se også vores vende maskiner til madras industrien, der tilmed kan designes til at bruges til andre emner







